Forside | Glas | Porcelæn | Andre varer | Kurv | Betaling | Kontakt og profil | Vilkår | Søgning
 
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
Håndmalede vaske
     
Her i denne afdeling af netbutikken viser jeg eksempler på porcelænsvaske med håndmalede dekorationer i mønstrene Sommerfugl og Nostalgi. Når dekorationen er brændt i glasuren ved 800 graders varme, tåler vasken rengøring og aftørring med almindelige rengøringsmidler, når blot de ikke er slibende.

Der er som bekendt rigtig mange forskellige vaske i porcelæn, og jeg kan naturligvis ikke markedsføre dem alle. Men her viser jeg, at uanset vaskens størrelse og pris, så vil en håndmalet dekoration tilføre vasken noget særligt, så den fremstår unik og personlig.

Håndmalet vask i muslingeform - dekoration Blå Sommerfugl     Rektangulær håndvask med håndmalet dekoration Blå Sommerfugl     Lille håndvask med håndmalet motiv i Blå Nostalgi

Jeg har nogle vaske til salg her i netbutikken og i min butik på Klintholm Havn, men ellers fungerer det på den måde, at du finder en håndvask (i porcelæn) som lige netop passer til dine ønsker. Efter aftale får du sendt eller leveret vasken til mig, hvorpå jeg dekorerer den med det mønster og i det omfang, som vi aftaler. Dekorationerne kan udføres i blåt, grønt eller sort.

Firkantet vask med håndmalet dekoration i Blå Nostalgi     Rund håndvask med håndmalet dekoration i Blå Sommerfugl   Rund vask med håndmalet dekoration i Blå Sommerfugl

Et enkelt forbehold: Uanset om det er en billig eller en dyr vask, kan der i sjældne tilfælde være spændinger i porcelænet, der medfører, at porcelænet revner, når det i processen varmes op til 800 grader. Hvis det sker, vil jeg ikke opkræve betaling for mit arbejde med dekoration og udgifter til brænding; men jeg vil ikke påtage mig at erstatte vasken. 

Gæstebadeværelse med håndmalede fliser, håndmalet vask og tandkrus med dekorationen Blå Nostalgi
Dankort-logo Birthe Jarlbæk • Klintholm Havnevej 98, 4791 Borre, Møn • Tlf. 55 81 10 66